REFORMATIONEN 1517-2017

I anledningen af reformationsjubilæet – 500-året for Martin Luthers opslag af de berømte 95 teser, som satte reformationen i gang, har Folkekirkens Skoletjeneste en række tilbud  til at tage emnet op i undervisningen. 

Re:formation

Re:formation – teser, tro og tvivl er et undervisningsprojekt om reformationen til 5. og 6. klassetrin, der udbydes af Landsnetværket af folkekirkelige skole- tjenester i efteråret 2017.

Materialet omfatter:

En lærervejledning med undervisningsoplæg med faglig og pædagogisk vejledning

Re:minder – bog til eleverne med opgaver og fakta om reformationen

Adgang til hjemmeside med projektmateriale bl.a.:

5 tegnefilm om projektets 5 temaer
Rap af Per Vers med en nyfortolkning af Luthersalmer

Manus til fortællespil i en lokal kirke
Plakater over de 5 temaer

Alle tilmeldte lærere får tilbud om et gratis lærerkursus med skuespiller Jesper La Cour Andersen og ph.d., højskolelærer Christian Hjortkjær på CFU i Aalborg

Luther bøger

Kender du ham Martin?” (3.-4. kl.)

En letlæselig billedbog, hvor eleverne får en let introduktion til hvem Martin Luther var.

Bogen indeholder mange farverige tegninger af Hakon Lund Jensen – ”farv-selv- sider” mm. Der leveres 1 bog til hver elev. Tilhørende opgaver følger med.

”Da lynet slog ned?” (5.-6. kl.)

En illustreret og lettilgængelig bog, der fortæller beretningen om Martin Luther fra han bliver født i Eisleben i 1483, til han bliver til munken, der reformerer kirken.

Bogen indeholder mange farverige tegninger af Hakon Lund Jensen. Der leveres 1 bog til hver elev. Tilhørende opgaver følger med.

Martin Luther Fortælletæppe

 

4. - 9. kl. 

Få skolekirkekonsulenten ud på jeres lokale skole eller kirke for at fortælle om Martin Luther. Tag med på rejse igennem Luthers liv og tanker. Vi følger i Martin Luthers fodspor på fortælletæppet og får indblik i, hvem han var, hvad der gjorde ham til en af de vigtigste personer i kirkens historie, og hvorfor han stadig er aktuel?

Tilbuddet tilpasses det aktuelle klassetrin og er velegnet til et tværfagligt forløb med fx historie eller samfundsfag.

Kirken i nye klæder

 

8. - 10. kl.

Kirken i forandring. Luthers tanker og forståelse af kristendommen fik stor betydning for den historiske udvikling i Danmark. Undervisningsmaterialet ”Kirken i nye klæder” er et lettilgængeligt materiale om de forandringer reformationen førte med sig, da den nåede Danmark. Forskelle mellem katolicisme og protestantisme beskrives kort. Infosider til underviseren, baggrundsviden, faktabokse og elevopgaver.

Materialet er udviklet af Inger Røgild, tidl. Skolekirkekonsulent i Frederikshavn og Jens Rasmussen fra Skolekirketjenesten i Aalborg og har tidligere været udbudt i 2012.

Husk at skrive hvilken skole du arbejder på, klassetrin og hvornår du ønsker forløbet. 

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now