INDSKOLING

 
Why We Wear

 

I projektet møder eleverne børn fra en jødisk, kristen, muslimsk, buddhistisk og sikh baggrund og stifter bekendtskab med religionerne gennem netop beklædningsgenstande, symboler og hellige steder. 

Undervisningen tager

udgangspunkt i en dialogisk læsning af en big book. 

Alle tekster er på engelsk. Læsningen følges op af dramaøvelser, sang og forskellige små opgaver, der alle har til hensigt at bidrage til elevernes forståelse for kulturelle og religiøse udtryk, som grundlag for respekt for alle mennesker i et moderne samfund.

 

Som afslutning lægges der op til at klassen laver en lille præsentation af det lærte ved en morgensamling eller en forældreaften.

Projektperiode: Marts - juni 2021

Julemysteriet om Den vise mands guld

Julemysteriet om Den vise mands guld er et juleløb efter escape room principperne.  

 

I dette escape room finder eleverne forskellige clues og genstande, som skal hjælpe dem med at løse mysteriet.

Sessionen starter med en forfærdelig besked fra et vidne i Jerusalem, der har mødt en af de tre vise mænd, som er blevet  overfaldet og frarøvet sit guld, som jo skulle have været en gave til det lille nye Jesusbarn!

På tid skal der løses kodebeskeder, findes usynlige tegn og gemte genstande, så klassen forhåbentlig kan hjælpe den stakkels hellige konge med at få sit guld tilbage.

Det er vigtigt at klassen kender til juleevangeliet, inden de skal være detektiver for en dag.

Projektperiode: December 2020

Moses i ørkenen

I samarbejde med de lokale menighedsråd inviteres udvalgte landskoler på udflugt til Råbjerg Mile. Efter stor succes med lignende arrangementer udviklet af Sæby kirke, forsøger Folkekirkens skoletjeneste i Frederikshavn provsti i år at brede oplevelsen ud til endnu flere børn.

Tag dine elever med på en tidsrejse tilbage til det gamle testamente og tag med Moses på vandring gennem ørkenen. Her bliver vi klædt ud og inddelt i stammer, og vi møder mange udfordringer på den lange vandring gennem ørkenen med Moses.

Vi møder både Farao, Aron, Mirjam, Josva og en slave og vi lærer om guldkalven, finder De ti bud og kobberslangen og meget mere.
Eleverne bliver hentet i busser på skolen og tilbringer dagen i Råbjerg mile og kørt hjem bagefter.

 

Tidspunkt: 3. Juni 2020 

Husk at skrive hvilken skole du arbejder på, klassetrin og hvornår du ønsker forløbet. 

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now